Hop til hovedindholdet

Sejlsportsligaen logo

BLUE BROTHERS 2022


Dato og tid

Lørdag d. 1. januar 2022 kl. 09:00 til torsdag d. 1. september 2022 kl. 16:00

Tilmeldingsfrist

Torsdag d. 1. september 2022 kl. 09:00

BLUE BROTHERS 2022


Arrangementsbeskrivelse

Blue Brothers er endelig en realitet, og vi glæder os virkelig til en spændende sæson med alle jer brothers ombord. 

Konceptet er enkelt, korte intense sejladser, masser af røverhistorier fra gamle dage, hygge og ikke mindst masser af sejlads i Sejlsportsligaens J/70 både.

Vi mødes fire fredage over sæsonen hhv. i: 
- Svanemøllebugten, d. 25. maj, 
- Aalborg, d. 17. juni,
- Svendborg / Rantzausminde, d. 12. august,
- Aarhus, d. 26. august.

Læs det med småt og tryk efterfølgende tilmeld i højre side hvis I har lyst til at komme med på bølgen.

Det med småt..

Sejladsformat

Det sejles som i Sejlsportsligaen i et ”speedfleetrace” format. Banen gøres lidt længere end i Sejlsportsligaen så der er mindre ”trafik ved topmærket.

Der sejles ikke med gate, men læ startmærke bruges som bundmærke, der rundes om bagbord. 

Banen sejles som udgangspunkt som to gange op/ned. Targettime 15 – 18 minutter.

Forplejning

Forplejning vil afhænge af de lokale forhold.

Umiddelbart er oplægget:
- smør-selv-frokost
- mole-øl og pølser efter sejladserne
- fredagsmidddag med tilhørende god vin og øl efter eget ønske
- kaffe/the/snacks på land hvis der sejles med bådskift

Forplejning holdes på et minimumsbeløb og opkræves separat inden hvert stævne. Niveauet af forplening vil variere og være op til værtsklubbens ressourcer og midler/adgang til køkken osv. 

Målgruppen

Vil du med ombord ser vi gerne at I har en del somre og sømil på bagen, aldersgrænsen er 60 år. Der kan gives dispensation, hvis alle besætningsmedlemmer ikke er fyldt 60 år, kontakt da Nynne på nedenstående mail. I skal være et hold på 4 personer. I behøver ikke alle komme fra samme sejlklub. Man må godt skifte besætning undervejs. Man skal blot registrere alle ved ankomst til stævnet i bureauet.

Man kan skifte besætninger fra stævnet til stævne. Man registrerer først navn på besætningerne, når man ankommer i bureauet fredag morgen. 

Sejladsregler

Der sejles med udgangspunkt de gældende internationale kapsejladsregler. Dog med visse modifikationer specielt ift. Blue Brothers sejlads:

  • Resultatet af en sejlads er rækkefølgen ved målgang, som ved sejladsformatet med ”dømning på vand”.
  • Enhver overtrædelse af en regel, tages som ”360 graders straf” umiddelbart efter hændelsen har fundet sted.
  • Bådene ”kalder selv” en overtrædelse af en regel, enten ved at signalere med et rødt protestflag mod en anden båd – eller ved selv at ”anråbe” sin egen fejl og derefter tage straffen.
  • Der er ikke mulighed for godtgørelse.
  • Der sejles ikke efter klasseregler.

Der vil være præmieoverrækkelse efter hver stævnedag, og der findes en samlet vinder til 4. stævne i Aarhus.

I alle henseender er det, Sejlsportsligaen som OA, der har beføjelserne til at beskrive gældende regler.

Skader

Enhver deltager/besætning vedkender sig ved tilmelding at dække enhver skade på båd, sejl og grej. I tilfælde af skade på båden ved kollision, vil det være den ”ansvarlige” der dækker skadesomkostninger. I tvivlstilfælde eller tvist om ansvar og heraf skadesbeløb, vil OA / repræsentant fra den organiserende sejlklub have hjemmel til at fordele et skadesbeløb med 50/50 % til hver af de involverede parter. Maksimalt beløb pr. skade er kr. 7.500,-    

Banebesætning

Der vil som minimum blive stillet en dommerbåd + en mærkebåd til rådighed, der vil være delvis bemandet af den arrangerende sejlklub. I tilfælde af ”underbemanding” vil deltagerne selv skulle hjælpe til med banen.

Er der problemer med tilmeldingen, så send en mail til Nynne@sejlsportsligaen.dk / 28565180 så tilmeldes I automatisk.

Program (foreløbigt)
Kl. 0800-1000       Registrering i bureau
Kl. 0800-1000       Smør-selv-frokost
Kl. 1000-1030       Skippermøde, spørgsmål og sejladsgennemgang

Kl. 1100                 Første start

Kl. 1530                Sidste start skal være startet

Kl. 1630                Moleøl 
Kl. 1830                Middag i klubhuset    

Roger over and out brothers, vi ses på vandet.

 

Kontaktinformation til arrangør

Sejlsportsligaen
Tlf: +45 28565180
nynne@sejlsportsligaen.dk

Kontaktinformation til arrangør

Sejlsportsligaen
Tlf: +45 28565180
nynne@sejlsportsligaen.dk